Informationssikkerhedskonsulent Louise Sundbøl underviser

Om Sjeni

Mange får et lidt tomt blik, når vi fortæller, at vi arbejder med informationssikkerhed, ledelsesstandarder, audits, risikostyring og compliance.  

Det er ikke så mærkeligt. Krav til informationssikkerhed bliver ofte beskrevet med tekniske begreber og komplekse standarder, som kan være svære at omsætte til virkeligheden i en virksomhed.

Hos Sjeni arbejder vi med at gøre kravene forståelige og brugbare i praksis.

Informationssikkerhed handler ikke kun om dokumenter og kontroller, det handler også om at skabe løsninger, der fungerer i hverdagen.

Historien bag Sjeni

Sjeni blev skabt ud fra et ønske om at gøre informationssikkerhed mere forståelig og brugbar for virksomheder.  

Før virksomheden blev startet, arbejdede stifter af Sjeni, Pernille, med 3. parts audit og certificering. Her var opgaven at vurdere virksomheders compliance i relation til best practice indenfor informationsikkerhed – men ikke at hjælpe dem videre.  

Hun fik ofte øje på, hvad der kunne gøre en forskel for virksomhederne, men kunne ikke rådgive dem, da hun fungerede som 3. parts auditor. Det blev udgangspunktet for Sjeni.  

Ambitionen var at skabe en virksomhed, hvor man ikke kun vurderer, om noget er compliant – men også hjælpe virksomheder med at leve op til best practice.

Hvorfor hedder vi Sjeni?

Når først man læser vores navn, så vil mange nok tro, at vi kalder os selv ”genier”.  

Men det er ikke bare en lidt frisk stavemåde: ordet Sjeni er kroatisk og betyder skygge. Det rammer meget godt den måde, vi arbejder på.

Vi er ikke dem, der skal fylde mest (eller er genier). Vi skal ikke overtage eller gøre tingene mere komplekse end nødvendigt.  

Vi hjælper, udfordrer og støtter vores kunder – og trækker os igen, når løsningen fungerer.

Lidt som en skygge. Og derfor navnet.

Vores vision og mission

Hos Sjeni arbejder vi for at gøre krav til informationssikkerhed forståelige og anvendelige i praksis.

Standarder og compliance skal ikke være en øvelse i at udfylde tjeklister. De skal hjælpe virksomheder med at arbejde mere struktureret og sikkert i deres hverdag.

Derfor tilpasser vi altid løsningerne til den enkelte virksomhed, samtidig med at vi holder fast i de krav og standarder, der skal overholdes.

Vi har fokus på proces, værdi og mening, og de mennesker som det involverer.

Gør arbejdet håndgribeligt

Vores mål er at gøre det abstrakte konkret og brugbart for dig.

Oversæt kompleksitet til enkelhed

Vores strukturerede tilgang gør komplekse opgaver mere håndterbare og overskuelige.

Skab værdi

Vores arbejde er målrettet mod at optimere din forretning og skabe konkrete resultater.

Del vores erfaringer

Vores erfaringer er en styrke, vi anvender i hvert samarbejde.

Vores værdier

Hos Sjeni har vi to fundamentale værdier: ordentlighed og tillid.

For os er det essentielt, at vores samarbejde hviler på gensidig tillid og ordentlighed, da det skaber et sundt arbejdsmiljø og fremmer et godt samarbejde.

Ordentlighed

betyder for os, at vi arbejder professionelt, ansvarligt og transparent.

Faglighed: Vores medarbejdere holder sig løbende opdateret gennem undervisning og faglig udvikling, for at sikre kompetent rådgivning.

Transparens: Vi er åbne om vores arbejdsmetoder, priser og vores egen måde at arbejde med compliance på.

Struktur: Vi arbejder systematisk og struktureret, så vores processer er tydelige og samarbejdet er let at forstå.

Tillid

er for os et fundament, og vi stræber efter at leve op til 7 specifikke parametre, som vi gensidigt følger:

  • Grænser: At sætte grænser og gøre det klart, hvad der er okay, og hvad der ikke er okay, og hvorfor.
  • Pålidelighed: Vi gør, hvad vi siger, vi vil gøre. I samarbejdet betyder det også at være opmærksom på kompetencer og begrænsninger, så vi kan leve op til vores forpligtelser og balancere prioriteter.
  • Ansvarlighed: Vi ejer vores fejl, undskylder, retter op og lærer af dem. Når vi ser noget, der ikke er rigtigt (enten i et samarbejde, i en information eller lignende), så tager vi ansvar for, at det bliver rettet.
  • Fortrolighed: Vi deler ikke oplysninger eller oplevelser, som vi ikke skal eller må dele. Vi har også brug for at vide, at vores tillid bevares, og at andre ikke deler informationer med os om andre personer eller virksomheder, der bør være fortrolige.
  • Integritet: At vælge mod frem for komfort; at vælge det rigtige frem for det, der er sjovt, hurtigt eller nemt; at praktisere vores værdier, ikke bare bekendtgøre dem.
  • Ikke fordømmende: Vi kan alle bede om det, vi har brug for. Vi kan tale sammen uden at dømme.
  • Generøsitet: Vi tillægger den mest generøse fortolkning af intentioner, andres ord og handlinger. Det vil sige, vi tror på, at vi alle har de bedste intentioner, og at vi alle gør det bedste, vi kan.
Sjenis konsulenter sparrer om standardens indhold

Vi støtter

Vi ønsker at tage ansvar og sprede håb. Derfor støtter vi initiativer, hvor engagerede mennesker gør en positiv forskel for andre.

Hvert år afsætter vi en pulje til sponsorater og beslutter i fællesskab, hvilke organisationer og klubber vi ønsker at støtte. For 2025 har vi valgt at sponsorere følgende:

da
en